Drengen der gav den blinde sine øjne

Drengen der gav den blinde sine øjne

349,00 DKK

Sideantal: 400

Format: Hardback i coffee table format

Sprog: Dansk

Forlag: Turbine Forlaget

Udgivelsesår: 2017

ISBN 978-87-406-1675-0

Model/Varenr.: 978-87-406-1675-0
Lagerstatus: På lager
stk.

Drengen der gav den blinde sine øjne - ny bog af Lars Muhl

Lars Muhl kan i år fejre 50-års kunstnerisk jubilæum; i denne anledning har Turbine Forlaget udgivet den nye bog 'Drengen der gav den blinde sine øjne', hvor Lars Muhl tager læseren med på en erindringsrejse gennem fem årtier - fra 60'erne og frem til i dag.

Karrieren startede med det aarhusianske rockband Daisy i 1967 og har i det forløbne halve århundrede bevæget sig i nye retninger. Med afsæt i barndommens Aarhus kommer Muhl vidt omkring - fra Israel i Øst til Californien i Vest. Undervejs beskriver Muhl en række af de mennesker og kulturpersonligheder, han har mødt, og som har haft betydning for hans liv og karriere - fra Lis Sørensen ('Pigen fra Brabrand') til Dalai Lama. Centralt i bogen står nogle helt nyskrevne tekster om Calle de Montsegur, 'Seeren fra Andalusien' - Muhls åndelige vejleder, som han har portrætteret i 'Gralstrilogien' og i filmen 'Seeren'.

Bogen vil ikke blot appellere til de mange læsere af 'Gralstrilogien', men også til det brede publikum, der interesserer sig for de sidste 50 års kulturhistorie.

Lektørudtalelse for Lars Muhls bog 'Drengen der gav den blinde sine øjne'

Kort om bogen:
'Tid har ikke nødvendigvis nogen udstrækning. Den er ikke nødvendigvis horisontal'. Dette skriver Lars Muhl i indledningen til denne anderledes biografi, som er nedslag i forfatterens liv. For LMs fans, men lige så meget for de læsere, der gerne vil have indblik i et specielt liv.

Beskrivelse:
Bogen er opdelt i korte nedslag, med titler som fx 'Mine litterære forbilleder', 'Seeren' og 'Åbent brev til folkekirken'. Nedslagene beskriver mennesker og begivenheder med betydning for forfatterens liv. Der berettes bl.a. om søsterens død, om den danske musikscene, og om spirituelle møder. Rummer også sangtekster og digte. Bogen er tilsat billeder fra forfatterens liv. Lars Muhl er kendt som dansk musiker, multikunstner og spirituel forfatter. Han har et stort antal udgivelser bag sig, men har nok markeret sig mest med biografierne i 'Gralstrilogien'. Bogen har coffee table format.

Vurdering:
Dette er en fascinerende og anderledes biografi om et meget specielt menneske. Det er dybt interessant at høre om LMs livsrejse, om hans tanker og refleksioner, og bogen giver læseren stof til eftertanke. Opbygningen lægger op til bladrelæsning og nedslag, hvilket fungerer rigtig godt. Bogen er indbydende, og vil tiltrække læsere med et åbent sind.

Materialet er vurderet af: Merete Trap.

Om Lars Muhl

Født 1950, havde en lang og glorværdig karriere som sanger og sangskriver (tænk bare på 'Sjæl i flammer' og 'Ind til dig igen'/'One more Minute') bag sig, da han i 90'erne indledte det forfatterskab, hvis foreløbige kulmination er de tre bøger, der tilsammen udgør 'Gralstrilogien'. Den internationale udgave, 'The O Manuscript, er udkommet i en lang række lande, hvor den er blevet kult. Bl.a. har Al Jardine fra Beach Boys promoveret bogen og udtalt: 'Jeg anbefaler denne forunderlige bog til alle, der søger en vej til oplysning.' For de mange læsere af trilogien vil det især være interessant, at Muhl i sin nye bog føjer nye facetter til portrættet af Seeren.