Depositum Indian Summer-kursus 2019 - Uddannelse i Vokal Lydterapi ved Githa Ben-David (15/9-22/9)

Depositum Indian Summer-kursus 2019 - Uddannelse i Vokal Lydterapi ved Githa Ben-David (15/9-22/9)

1.000,00 DKK

Model/Varenr.: gbd-evst-dep-is-15220919
Lagerstatus: På lager
stk.

Depositum for Indian Summer-kursus (d. 15.-22. september 2019) 
Uddannelse i Tonen fra Himlen (Vokal Lydterapi) ved Githa Ben-David

Du kan læse mere om uddannelsen her på githabendavid.dk.

 

OBS: Inden du melder dig til et eller flere ugekurser, vil vi venligst bede dig om at downloade og udfylde et ansøgningsskema (worddokument) her, og derefter sende dokumentet til vores e-mail contact@gilalai.com - her kan du også skrive til, hvis du har spørgsmål.

Først betales depositummet for ugekurset for at sikre din plads, dernæst betales det resterende beløb senest to måneder før kursusstart.
Find alle tilmeldingslinks til kurserne her.

 

Uddannelsens struktur

Fra 2017 og fremover bliver formen på Uddannelse i Vokal Lydterapi baseret på blokke af 7-dages kurser, hvor der er max 30 deltagere på hvert kursus. Alle ugekurser har samme opbygning med hensyntagen til deltagernes behov og niveau. Du tilmelder dig en uge ad gangen og tilrettelægger selv, hvor hurtigt du vil tage uddannelsen. Efter minimum fire ugekurser kan du vælge at gå til eksamen. 

Hjemmearbejde imellem ugekurserne: Gensidig lydterapi, gruppearbejde med hinanden/kaniner.

Eksamen foregår en gang hver andet år, eller hvis der er 15-20 eksaminander. Krav: 4 ugekurser, film med udsnit fra lydscanning og eller frisyngning af klient afleveres på usb-stick, 30 dokumenterede cases, 3 timers besvarelse af evaluerende spørgsmål (uden bøger). Censorer: Lilly Rangstrup: (socialrådgiver) censor ved Kempler Instituttet (Uddannelse i familieterapi); Lars Muhl: forfatter, musiker, healer og terapeut samt Githa Ben-David. Censorerne ser på opgaver, film og cases og kommer til konklusion: bestået eller ikke bestået. Består man ikke (men har 30 cases), får man mulighed for at lave en ny film/opgave. Der bliver lagt vægt på at du viser: metoden, ordentlighed, omsorg, nærvær, dedikation og præcision. Ved uddeling af eksamenspapirer modtager man censorernes respons, hvorefter eksamensfilmene vises, hvor alle eksaminander er til stede, så man kan tage ved lære af hinanden.

 

Introduktion til uddannelsen

Der er et stort behov for lydhealing i vores omverden. Da forskningen indenfor området er minimal, er Githa Ben-Davids tiltag til en certificeret uddannelse i Vokal Lydterapi baseret på hendes tre bøger, 30 års praktisk virke, samt de erfaringer, hendes kursister/lydhealingsgrupper/tidligere uddannelseshold gennem årene har bidraget og stadig bidrager med.

Uddannelsen er baseret på hengivelse til klang, 'Tonen fra Himlen', som man kan læse nærmere om i Githas første bog af samme navn. Uddannelsen giver de studerende mulighed for at udfolde stemmen, møde udfordring, modtage respons, viden og støtte og først og fremmest opleve, at Lydens kraft virker igennem dem. Målet for uddannelsen er, at deltagerne forløser deres stemmegaves helbredende kvaliteter. Der findes ikke to ens stemmer. På uddannelsen er målet at forløse den enkeltes sande udtryk. Der arbejdes ud fra en nådig og indfølende metode, hvor sandheden som velovervejet respons er i højsædet.

 

Datoer for ugekurser i 2019

Alle kurserne begynder på en søndag kl. 15.00, og uddannelsen starter kl. 16.00. Den næste søndag skal man være ude fra husene kl. 10.00.

Vinterkursus i Odder, Danmark: søndag d. 17. februar til og med d. 24. februar. 
Indian Summer-kursus i Odder, Danmark: søndag d. 15. september til og med d. 22. september.

 

Betaling for ugekursus

Den fulde pris for et ugekursus er 8000 kr. Hvert ugekursus har et depositum på 1000 kr. som betales først for at sikre din plads. Dernæst betales det resterende beløb senest to måneder før kursusstart.

 

Refundering ved afbud

Afbud koster op til 1 måned før ugekurset 1000 kr - herefter 5000 kr. Afbud tre dage før ugekurset koster 8000 kr. Hvis du selv finder en egnet person, der kan overtage din plads, koster afbud 1000 kr.

 

Sprog

Undervisningen vil foregå på engelsk, da der deltager internationale studerende.

 

Grundbøger 

Bøgerne er ikke med i kursusprisen.

Githa Ben-Davids bøger 'Tonen fra Himlen', 'Syng dig Fri' og 'Lyd er Liv'. Der anbefales løbende bøger - f.eks. 'Sjælens Tolv Indvielser' af Harriet Koch, 'Lysets Lov' af Lars Muhl, 'Dialoger med Englen' af Gitta Mallasz, symbolopslagsbøger m.m.

 

Indlogering

Egmont Højskolen, Villavej 46, 8300 Odder. Se fotos her.

Taxa fra Billund eller Aarhus Lufthavn kan blive organiseret.

Kurserne vil blive afholdt på et dejligt sted med store rummelige træhuse, 50-100 meter fra havet, med to værelser (to adskilte senge i hvert rum), to badeværelser, vaskemaskine, stort køkken/spise-alrum (to ekstra sengepladser her), brændeovn og cd-afspiller.

Prisen er sat til, at der sover fire i hvert hus. Hvis du ønsker et eneværelse (begrænset antal), koster det 1000 kr. ekstra pr person. Bestil eneværelse her - skal bestilles senest 2 måneder før kursusstart.

Fuld forplejning med økologisk veganermad.

 

Indhold på et ugekursus

6 timers daglig undervisning:

1. dag: Tonen fra Himlen.
2. dag: Instruktion i Tonen fra Himlen.
3. dag: Syng dig Fri/Regressiv Cellesang.
4. dag: Regressiv Cellesang med regression.
5. dag: Healing/Lydscanning.
6. dag: Lydscanning.
7. dag: Kombinationer og opsamling.

 

Eksempel på en kursusdag

En kursusdag kunne se således ud:

kl. 5.30-7.00: Sauna/havbad (tilbud).
kl. 7.30-8.30: Yoga, meditation, sang.
kl. 8.30-9.30: Morgenmad: Friskpresset juice, ingefær-shots, frugt, grød og mysli.
kl. 9.30-11.00: Undervisning i forsamling.
kl. 11.30-13.00: Gruppearbejde/undervisning. 
kl. 13.00: Frokost: Salater, fyldte champignon, ovnbagte kartofler. Senere: Te/kaffe med rawfoodkage.
Fri: Sauna ved havet/vinterbadning, gåtur langs stranden, volleyball, tennisbane, disc golf, svømmehal og købmand (1 km). 
kl. 18.00: Aftensmad: Veganer-suppe, salat og brød. 
kl. 19.30-21.00: Lydarbejde i varmtvandsbassin/foredrag/afspænding.
kl. 21.30-22.30: Sauna - havbad (tilbud).