Depositum for Vinterkursus 2021 - Uddannelse i Tonen fra Himlen ved Githa Ben-David (28/2-7/3)

Depositum for Vinterkursus 2021 - Uddannelse i Tonen fra Himlen ved Githa Ben-David (28/2-7/3)

1.000,00 DKK

Model/Varenr.: gbd-etnfh-wi-dep-2802070321
Lagerstatus: På lager
stk.

Depositum for Vinterkursus (d. 28. februar til d. 7. marts 2021)
Uddannelse i Tonen fra Himlen (Vokal Lydterapi) ved Githa Ben-David

Du kan læse mere om uddannelsen her: www.githabendavid.dk

Find alle tilmeldingslinks til kurserne her

 

Inden du melder dig til et eller flere ugekurser, vil vi venligst bede dig om at downloade og udfylde et ansøgningsskema (worddokument) her, og derefter sende dokumentet til vores sekretær Nanna på e-mail contact@gilalai.com. Herefter vil vores kursusassistent Elsemarie Dam Justesen (med e-mail elsemarie.dam@gmail.com) kontakte dig og aftale tid til en kort samtale med dig over Skype eller telefon.

Først betales depositummet på 1000 kr. for ugekurset for at sikre din plads, dernæst betales det resterende beløb på 7000 kr. senest to måneder før kursusstart.
 

Uddannelsens struktur

Uddannelse i Tonen fra Himlen er baseret på blokke af 7-dages kurser, hvor der er max 25 deltagere på hvert kursus. Alle ugekurser har samme opbygning med hensyntagen til deltagernes behov og niveau. Du tilmelder dig en uge ad gangen og tilrettelægger selv, hvor hurtigt du vil tage uddannelsen. Efter minimum fire ugekurser kan du vælge at gå til eksamen.

Hjemmearbejde imellem ugekurserne: Gensidig lydterapi, gruppearbejde med hinanden/prøvekaniner.

Eksamen foregår en gang hver andet år, eller hvis der er 15-20 eksaminander. Krav: 4 ugekurser, film med udsnit fra lydscanning og eller frisyngning af klient afleveres på usb-stick, 30 dokumenterede cases, besvarelse af evaluerende spørgsmål.
Censorer: Lilly Rangstrup: socialrådgiver, censor ved Kempler Instituttet (Uddannelse i familieterapi); Lars Muhl: forfatter, musiker, healer og terapeut samt Githa Ben-David. Censorerne ser på opgaver, film og cases og kommer til konklusion: bestået eller ikke bestået. Består man ikke (men har 30 cases), får man mulighed for at lave en ny film/opgave. Der bliver lagt vægt på at du viser: metoden, ordentlighed, omsorg, nærvær, dedikation og præcision. Ved uddeling af eksamenspapirer modtager man censorernes respons, hvorefter eksamensfilmene vises, hvor alle eksaminander er til stede, så man kan tage ved lære af hinanden.

 

Introduktion til uddannelsen

Grundlaget for Githa Ben-Davids uddannelse i Tonen fra Himlen er baseret på hendes bøger, 33 års praktisk virke, samt de erfaringer hendes kursister/lydhealingsgrupper/tidligere uddannelseshold gennem årene har bidraget og stadig bidrager med.

Uddannelsen er baseret på hengivelse til klang, 'Tonen fra Himlen', som man kan læse nærmere om i bogen 'Tonen fra himlen'. De studerende udfolder deres stemmes sande potentiale og oplever, at de er forbundet med et enhedsfelt, som får dem til at føle sig forbundet med deres kraft, hinanden og universet. Målet er således, at hver deltager forløser deres stemmegaves helbredende kvaliteter. Der findes ikke to ens stemmer. Der arbejdes ud fra en metode, hvor leg og seriøsitet spiller sammen, og hvor sandheden som velovervejet respons er i højsædet.

 

Betaling for ugekursus

Den fulde pris for et ugekursus er 8000 kr.

Hvert ugekursus har et depositum på 1000 kr., som betales først for at sikre din plads. Dernæst betales det resterende beløb senest to måneder før kursusstart.

 

Refundering ved afbud

Afbud koster op til 1 måned før ugekurset 1000 kr - herefter 5000 kr. Afbud tre dage før ugekurset koster 8000 kr. Hvis du selv finder en egnet person, der kan overtage din plads, koster afbud 1000 kr.

 

Sprog

Undervisningen foregår på engelsk.

 

Grundbøger 

Bøgerne er ikke inkluderet i kursusprisen.

Githa Ben-Davids bøger 'Tonen fra Himlen', 'Syng dig Fri' og 'Lyd er Liv'. 

 

Indlogering

Indlogering søndag kl. 15.00, og uddannelsen starter kl. 16.30. Den næste søndag slutter uddannelsen kl. 10.00, hvor man også skal være ude fra husene.

Adresse: Egmont Højskolen, Villavej 46, 8300 Odder. Se fotos her.

Deltagerne kommunikerer selv indbyrdes vedrørende fællestransport fra Aarhus, Billund eller Kastrup lufthavn.

Kursisterne bor i store rummelige træhuse, indrettet til handicappede, 50-100 meter fra havet, med to værelser (to adskilte senge i hvert rum), to badeværelser, vaskemaskine, stort køkken/spise-alrum (to ekstra sengepladser her), brændeovn og cd-afspiller.

Der sover fire i hvert hus. Eneværelse (begrænset antal) kan tilkøbes for 1000 kr. ekstra pr person. Bestil eneværelse her.

Måltider indtages på Egmont, som laver strålende mad (økologisk/lokalt dyrket hovedsageligt):
kl. 10.30: Brunch
kl. 17.30: Aftensmad (vegansk, vegetarisk og evt. fisk/kylling om ønskeligt. Frugt til pauser og tidlig morgen)

 

Indhold på et ugekursus

6 timers daglig undervisning:

1. dag: Tonen fra Himlen
2. dag: Instruktion i Tonen fra Himlen
3. dag: Syng dig Fri/Regressiv Cellesang
4. dag: Regressiv Cellesang med regression.
5. dag: Healing/Lydscanning
6. dag: Lydscanning
7. dag: Kombinationer og opsamling.

 

Eksempel på en kursusdag

En kursusdag kunne se således ud:

kl. 7.30-9.00: Yoga, meditation, sang på Tonen fra Himlen
kl. 9.00-9.15: Pause
kl. 9.15-10.30: Oplæg til gruppearbejde
kl. 10.30-11.30: Brunch
kl. 11.30-13.00: Gruppearbejde/undervisning
kl. 13.00-15.00: Stilletid
kl. 14.00-15.30: Sauna og vinterbadning, gåtur langs stranden, volleyball, tennisbane, disc golf (på grunden) og købmand (1 km)
kl. 15.30-17.30: Øvetid
kl. 17.30: Aftensmad.